På Kursus i Keramiske råstoffer

8-9-10 oktober på Kirsten Kjærs museum

Den 8 – 10 oktober var jeg på kursus i Keramiske råstoffer på Kirsten Kjærs museum. Du kan se kursus beskrivelse og billeder herunder.

Kursusbeskrivelse

Keramiske råstoffer i et udvidet felt

Et keramikkursus, hvor du skal undersøge og eksperimentere med forskellige råstoffer fra det keramiske felt.

Vi skal på feltstudie i naturen og finde ikke-forædlede råstoffer f.eks.: moler, vulkansk aske og lertøjsler. Disse opgravede materialer sættes i kontrast eller samspil med diverse industrielt forarbejdede keramiske råstoffer. Vi skal afsøge materialernes smeltepunkt, deres fælles interaktion og udfordre den gængse materialeforståelse. En alkymistisk leg med naturens råstoffer.

Fredag:
Materialeforståelse

Projekt:
Undersøge forskellige lerarters og råstoffers interaktion og smeltepunkt.

Materiale: Forarbejdede råstoffer
Blåler
Rødler
Stentøjsler
Porcelæns støbemasse
Pibeler
Jordfarve
Fritte

Metode:
Udarbejdelse af prøverækker hvor der indgår flere af overstående materialer. Lav dine egne regler og dan dit eget system/skema. Du kan blande fysisk, hælde, dyppe, dreje, modellere, drysse, flette, trille, banke, kaste …….

Noter omhyggeligt din proces ex. vægt/mål, metode, tid mm. – din undersøgelse skal kunne gentages!
Hver prøve laves i to eksemplarer og brændes til 1170 grader og 1240 grader.
Der laves `underskåle` med al2O3 til alle prøver.

Mål:
Opnåelse af praktisk forståelse, materialeforståelse, refleksion og teoretisk viden.

Lørdag:
Felttur – indsamling af uforarbejdede `keramiske` råstoffer

Vulkanskaske
Den store Danske:

Vulkansk aske, løst, vulkansk udbrudsprodukt med en kornstørrelse mellem 1/6 og 2 mm, dvs. finere end lapilli og grovere end vulkansk støv. Asken består af vulkansk glas, tidligt udkrystalliserede mineraler som fx olivin og plagioklas samt pulveriserede bjergarter.

Ler
Den store Danske:

Ler, bjergarts- eller mineralfragmenter (ofte af lermineraler) og partikler med en diameter mindre end 2 μm. Ler aflejres primært ved bundfældning af opslæmmet materiale i stillestående vand, fx søer, og i dybhavet, men findes også omlejret i fx istidsaflejringer som moræneler eller issøler. Ler bibeholder sin form ved tørring og bliver fast, bjergartslignende og permanent hårdt ved opvarmning eller brænding. Det udnyttes bl.a. ved fremstilling af tegl, den væsentligste anvendelse af ler i Danmark. I mange lande er keramik det vigtigste lerprodukt.

Lertyper
Ler findes i naturen med mange forskellige sammensætninger; renest er kaolin, der er dannet ved forvitring af feldspat og næsten udelukkende består af mineralet kaolinit. I den anden ende af skalaen findes moræneler, der indeholder en stor del finsand og som regel også kalk og jernudfældninger. Da der næppe to steder i verden findes ler med helt de samme egenskaber, findes der mange måder at betegne ler på. Man kan fx gøre det efter mekanisk eller kemisk sammensætning: surt ler, glimmerler; farve: rødler, blåler; konsistens: plastisk ler, skiferler; termiske egenskaber: ildfast ler, rød- eller gulbrændende ler; oprindelsessted: Brandenler, Cilleborgler, Kalbyler eller efter anvendelse: klinkerler, pottemagerler. Indeholder leret kalk i større mængde, kaldes det mergel, og er det imprægneret med jernspat, opstår lerjernsten. Er leret meget finkornet og plastisk, kaldes det fedt ler; er der grove indblandinger af sand, kaldes det magert ler.

Kridt
Den store Danske:

Kridt, hvid, finkornet kalksten af mere end 90% calcit (kalkspat), dannet af mikroskopiske skaldele fra planktoniske kalkalger, coccolitter. Kridtaflejringer, der hovedsagelig er dannet på de dybere dele af kontinentalsoklen (shelfen) på 50-200 m vand i den senere del af perioden Kridt for ca. 100-65 mio. år siden, findes primært i NV-Europa, bl.a. under størstedelen af Danmark, hvor de kan danne flere hundrede meter tykke lagpakker.

• Vi gennemgår prøverække fra 1. brænding.
• Udarbejd nye prøverækker til 2. brænding:
• Vi forædler vores råstoffer fra feltturen i forskellige grader og laver prøverække af dette. (grundforskning)
• Eksperimenter med de forskellige materialer og metoder og udarbejd prøverækker.

Vi brænder prøver til 1170 og 1240 – husk skånebakker med Al2O3.

Søndag:
Fra praksis til teori

Gennemgang af 2. prøverække

Billeder fra kurset